En tur bag videoproduktionen
I forbindelse med fremstillingen af en musikvideo, lavet i samarbejde med Bonke Recording Studio (Link åbner i et nyt vindue), valgte jeg at stille et lille kamera op og dermed være i stand til at dele lidt af livet bag kameraet – om ikke andet så er det 5 timers optagelse konverteret til en samlet time lapse på ca. 1 min – se ovenstående video.
Optagelserne til hele videoen skete henover en hel dag hvoraf både lyd- og videooptagelser blev gennemført. Dette betyder at dem der skal synge og spille reelt set kommer til at lave rigtig mange gentagelser, hvilket resulterer i rigtig meget videomateriale, før vi kan afslutte optagelserne.
Vi har kun denne ene chance for at lave de rigtige optagelser/billeder, hvorfor vi ofte laver den samme optagelse 3-4 gange, skifter vinkel og igen laver 3-4 optagelser for at gentage det hele en gang til… på trods af at vi føler os sikre i det vi laver og ikke mindst har en overordnet plan for optagelserne, så vægter erfaringen højest, hvorfor vi vælger at “gå med livrem og seler”.
Gentagelser og backup
Det hårde arbejde kommer efterfølgende i redigeringen af selve videoen. Her handler det om at finde de bedste klip og sammensætte disse til en samlet sekvens d.v.s. en sammenhængende musikvideo hvor lyd og billede går op i en større enhed.
Udover videooptagelserne, så valgte jeg at lave nogle fotografier af optagelserne, lyd indspildningen o.s.v., som på samme vis som med vidoen, kan kaste lidt lys over arbejdet.
Sign of Times – Musikvideo
Musikken er sunget og spillet af Bettina Bagger og Philip Petersen. Selve musikvideoen bliver afviklet via min makkers Youtube kanal, som jeg kun kan anbefale at følge.