På patrulje med politiet i jagten på en eller flere gerningsmænd i en skovområde.
Terrænet er tæt skov, sumpet og i nogle tilfælde ufremkommelig med mindre man er stålsat på at få standset nogle specifikke gerningsmænd.
At jeg har fået den ære, at få et lille indblik i en hverdag hos disse mennesker er det jeg kalder en særlig opgave. En opgave som bygger på tillid og i særdeleshed samarbejde.
Gruppen jeg er på patrulje med sikrer hinanden og arbejder sig taktisk frem – de ved ikke om de(n) pågældende gerningsmænd er bevæbnede og de ved at der er stor risiko for, at de skal konfrontere de(n) pågældende person(er) pludseligt.
Dette er nogle af hverdagens helte selvom de til enhver tid vil feje det til siden med en henkastet bemærkning som eksempelvis “Vi gør bare vores pligt, ligesom alle andre…” – det gør de og lidt mere til! Ovenstående hændelse er baseret på en øvelse som afspejler en virkelig situation og på trods af at dette “kun” er et øvelsesscenarie, så er alvoren til at føle.
De træner ikke for sjovt, de træner for at kunne håndtere sådanne situationer og samtidigt komme hjem til sine nærmeste i god behold.
Dette er ikke et enkeltstående tilfælde – dette er en hverdag for et beredskab, som kæmper for at opretholde lov og orden og ikke mindst sikrer os borgere vores frihed.
Jeg føler mig tryg og i sikre hænder – med hurtig gestikluering og præcise kommandoer bevæger vi os afsøgende fremad. Det er hårdt, varmt og sveden nærmest drypper fra kroppen.
De bærer deres kampudrustning, mens jeg har en tætpakket kamerataske på ryggen og et kamera i hånden – alle ved hvad de skal gøre også hvis det udvikler sig til en reel væbnet konflikt. Betjentene er trænet til dette og på trods af at udfordringen ser stor ud, så er deres holdning og attitude ikke påvirket – de vil opspore og standse gerningsmændene uanset hvad de står overfor!
Som fotograf er positionering altafgørende for at kunne “fange” det gode billede… det er lidt mere udfordrende i en tæt skov og under disse forhold.
