I min barndom havde vi en tradition, som bl.a. betød at vi altid skulle runde havnen og se hvad og hvem der lå til kajs. Et levn fra min fars tid som sømand.
Traditionen er bestemt gået i arv, men når ens barndomsminder møder nutiden og man pludselig står overfor de danske isbrydere, så bryder begejstringen ud og en gensynsglæde opstår både med minderne og ikke mindst med skibene.
De er ganske enkelt imponerende og i alt sin simpelhed nogle unikke skibe!
I dag er de sat til salg af søværnet til en samlet værdi på 30 mill. kr. En æra er slut – behovet for at bevare disse ‘monstre’ er der ganske enkelt ikke længere… isvintrenes tid er væk!
Jeg synes stadigvæk at de er seje på sin egen måde, men alt har en start, en midte og en slutning… det kan ikke være anderledes :-/
