En hverdag i beredskabet

Da jeg en eftermiddag blev kontaktet af Københavns Vestegns Politi, så havde jeg ikke mange betænkeligheder i forhold til selve opgaven, men mere til opgavens størrelse – Kan du fremstille 30 plakater til ophængning, som udtrykker en hverdag i beredskabet og hvor hurtigt kan du gøre det?

Da jeg en eftermiddag blev kontaktet af Københavns Vestegns Politi, så havde jeg ikke mange betænkeligheder i forhold til selve opgaven, men mere til opgavens størrelse – Kan du fremstille 30 plakater til ophængning, som udtrykker en hverdag i beredskabet og hvor hurtigt kan du gøre det?

Jeg har en operationel baggrund og har tidligere fotograferet politiet og akutberedskabet, men denne opgave krævede en markant anden tilgang og tilstedeværelse samt ærlighed. Tilgangen var at være “fluen på væggen” og samtidigt være i stand til at bevæge mig rundt om betjentene, mens de udførte deres arbejde, og helst på en måde som ikke forstyrrede sagsbehandlingen eller borgerne. Ingen situationer var planlagte og forberedelsestiden var fra en melding over radioen til vi ankom til positionen. Det var med andre ord “cowboy skydning” og improvisering mens handlingen udspillede sig foran mig.

Hvordan er det så lige at blive placeret midt i beredskabet. Min største frygt var faktisk at jeg ikke blev accepteret af folkene eller på anden vis ikke gjorde mig fortjent til deres tillid – et kamera og masser af situationsbilleder er for mange betjente forbundet med enten negativ omtale eller på anden vis at blive udstillet negativt.

Da jeg på førstedagen mødte ind til morgenbriefing og blev præsenteret, så kunne jeg godt se at popularitetsbarometeret faldt drastisk i de enkelte betjentes øjne, indtil jeg præsenterede opgaven samt hvad jeg lagde vægt på i forhold til selve opgaven, mine forventninger og til mine fotografier. Dette var åbenbart den rigtige tilgang, for jeg blev tildelt en tillid og ikke mindst en åbenhed, som jeg kun kunne drømme om og som i sidste ende resulterede i at jeg kunne fokusere på at tage billeder, mens de havde styr på deres opgaver.

Det krævede i alt 3 dages – fra tidlig morgen til midnat – ekstrem intensiv fotoarbejde hvor “kontoret” primært var på bagsædet af en patruljebil og hvor selen blev flået af hver gang vi skulle ud af bilen for at løse en aktuel situation. På de 3 dage har jeg fået et indblik i en hverdag i beredskabet og med alt hvad dette indebærer på godt og ondt.

Hvad kræver det så at lave sådan en opgave? Jeg må erkende at jeg havde valgt at arbejdede med et simpelt setup dvs. 3 objektiver hvoraf jeg havde udvalgt mig et primært objektiv, som kunne dække størstedelen af alle opgaver både tæt på og langt fra og 2 andre objektiver som hhv. var et zoomobjektiv og en prime til de helt mørke steder. Derudover havde jeg medbragt en drone til “utænkelige opgaver” hvor rammerne og reglerne tillod brugen af denne. Jeg havde medbragt alt i en rygsæk – dette for at være mobil (måtte skifte bil og position rigtig mange gange, da jeg konstant opsøgte beredskabssituationer eller anderledes vinkler).

I dag hænger resultatet af opgaven på gangene inde hos Københavns Vestegns Politi. Jeg er personligt selv stolt over resultatet, og med stor ydmyghed stolt over at blive accepteret af en flok mennesker, som til dagligt hjælper andre eller stopper andre i deres ulovligheder. Denne flok danner hverdagens beredskab på vestegnen og de er dygtige til deres arbejde. De er engageret og vil det bedste til gavn for befolkningen.

Tak til #politi #vestegnenspoliti #københavnsvestegnspoliti #hverdagenshelte #beredskabet